Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Efterårssorg" er 2. bind i Anders de la Mottes psykologiske Skånekvartet, og handler om en tragisk ulykke for mange år siden i en lille skånsk by, som ingen kan glemme.
I slutningen af august i 1990 sætter fem unge sig for at campere ved kanten af et nedlagt stenbrud.
Som nylige studenter vil de fejre deres sidste aften sammen, før de begiver sig videre i livet. Næste morgen er en af dem død.
27 år er nu gået, og den tragiske begivenhed sidder stadig i den lille bys indbyggere. Anna Vesper, som er byens nye politichef, genåbner den uopklarede og gådefulde sag, selvom hun advares indgående mod at åbne op for fortidens sorg og hemmeligheder…
"Efterårssorg" er en gribende, velskrevet og spændingsfyldt krimi, som har dybe psykologiske indsigter og beskrivelser af et lille lokalsamfunds kollektive sorg og skam.
Alle bøgerne i Anders de La Mottes Skånekvartet kan læses i sammenhæng eller som selvstændige bøger.